Gøg og Gokke besøger Danmark 1947.

Tekst af Peter Mikkelsen. Grand Sheik "Hats Off" Teltet København.
| < |
Laurel & Hardy modtages i København. (Video) Laurel & Hardy optræder i K.B.Hallen (Lydoptagelse)
Gunnar Nu interview med Laurel og Hardy - billedet viser L & H udenfor Kbh. Hovedbanegård.
1.
1. oktober (onsdag):
Morgen: Det var midt i skoletiden, da Laurel (Gøg) og Hardy (Gokke) om morgenen
ankom til molen i Esbjerg, 3-400 piger og drenge havde til lejligheden samlet
sig på Englands kajen, hvor de stod bag politiets linjer. Politi og toldere var
der for at holde dem på plads. Dampskibet "Kronprins Frederik" blev forsinket,
og ankom omkring kl. 9.30. Kort efter kom Gøg og Gokke ud på dækket sammen med
deres koner. Børnene begyndte at klappe, da de så deres to helte. Pas og
toldformaliteter var minimale og blev hurtigt behandlet, hvorefter de to
populære herrer gik ned ad landgangen.
Med tog, "Englænderen" til København.
Kl. 15.50. Ankommer til Københavns Hovedbanegård. Esbjerg ledsaget af deres
koner og personale fra impresarier, og deres sekretær, blev mødt af modtagelse
udvalg og orkester, som spillede deres kendingsmelodi.
Bliver kørt i landauer til Palace Hotel. Viser sig på balkonen, hvor et andet
band spiller. Erik Parker og Niels Foss spillede deres kendingsmelodi. AAGE JUHL
Thomsens Orkester
Kl. 16.45 Cocktails på Ambassador Hotel, hvor over 100 kendte københavnere er
til stede.
Kl. 21.00 Det danske skuespillerforbund trakterer Gøg og Gokke med en æresmiddag
på Restaurant Wivex. Kulminationen kom, da orkestrets dirigent Teddy Petersen,
gav Stan og Ollie hver en pind så de kunne dirigere orkestret, som de gjorde,
mens publikum klappede i takt med musikken.
Kl.23.30, Gøg og Gokke optræder på skuespillerforbundet til en midnats
forestilling for deres danske kolleger i Palads Teatret (biograf). Her sang de
lidt og spøgte og drillede hinanden godmodigt.
På denne dato, blev de også interviewet til Danmarks Radio af Gunnar Hansen.
Ifølge DRs interne noter fremgår det, at samtalen aldrig har været udsendt.
2.
2. Oktober - torsdag eftermiddag - Københavns Rådhus:
Modtaget af den amerikanske minister, da Gøg og Gokke aflagde visit på
Københavns Rådhus. (jeg kan ikke pt blive klog på, om man mener
udenrigsministeren, eller måske USA's ambasadør?)
3.
2.Oktober - torsdag aften besøger "Den lille Kabaret"
(Tilsyneladende et privat teater).
4.
3. oktober fredag - stor reception på Carlsberg,
3. oktober fredag aften - "Red Barnet" inviterer Gøg og Gokke til en aften på
Ambassadour, hvor overskuddet går til "Red Barnet
5.
4. oktober lørdag aften - K.B. Hallen: kl. 19 og 21.15
Engelsk skuespiller Harry Moreny. Liva Weel, Ib Schønberg, Wandy Tworek, Elga
Olga Svendsen, Mogens Davidson, Hedvig Volmer, Ole Walbom *, Aage Juhl Thomsens
Orkester.
(Denne gruppe af entertainere fulgte Stan og Ollie rundt i landet).
6.
5. oktober søndag aften - K.B. Hallen: Tre
forestillinger i løbet af eftermiddagen og aftenen: kl.16, 19 og 21.15.
7.
19. oktober: København, K.B. Hallen: kl.16, 19 og 21.15
8.
21. + 22. oktober : Aarhus, på Aarhus Hallen.
9.
23. oktober: Fyn, i Odense på Fyns Forsamlingshus (to
optrædener, evt. fordelt over to dage)
10.
25. oktober: København. "Weekend-Hytten" aften familie radioprogram, en
direkte transmission. De blev præsenteret, og interviewet af showets vært, Svend
Pedersen. En søgning i DRs arkiver gav intet resultat. Programmet eksisterer
tilsyneladende ikke mere.